Har spædbørn behov for behandling?
Den sidste tid af graviditeten har spændbarnet ikke meget plads i mors mave. Nogle børn kommer til at stå skævt i fødselskanalen. Det kan bevirke, at de kommer til verden med led, hvor der er opstået asymmetri – skævhed.
Spædbarnet vil naturligt foretrække at bevæge sig i stillinger, der giver mindst muligt ubehag. Der opstår kompenserende bevægelsesmønstre, hvor barnet bruger den ene side mere end den anden. Alt sammen for at undgå ubehag i led og muskulatur, der er stramt.
Når vi som forældre og omsorgsgivere løfter vores lille guldklump op, lægger vi spædbarnet som det føles bedst. Det er et ubevidst sammenspil mellem spændbarn og forældre. Vi registrerer ikke nødvendigvis, at vi lægger spædbarnet på samme side, men vi lægger barnet hvor det “passer” bedst. Nogle gange skyldes “passer bedst” asymmetri hos spædbarn eller forældre/omsorgsgiver.
Vi kan blive opmærksomme på asymmetri ved at bemærke spædbarnets præferencer i de daglige rutiner.
Ammer barnet bedst på det ene bryst? Det kan skyldes mælkeproduktionen er bedre på det ene bryst, men det kan også være spænd i muskulatur og led i ryg, nakke og kæber, eller tungebånd. Spænd i spædbarnets krop medvirker til, at barnet foretrækker at ligge på en måde frem for en anden.
Sover barnet bedst på en side frem for en anden? Bryder det sig ikke om at ligge på maven? eller vender ansigtet altid til samme side, når det ligger på ryggen? Er barnet begyndt at have et skævt baghoved?
Barnets opmærksomhed vil dreje efter mennesker og lys, så hvis vi altid står på samme side af barnet, når det ligger i liften eller sengen, vil dets muskulatur blive trænet til at vende hovedet den vej og det er begyndelsen til asymmetri. Det kan også være omsorgsgivers led-og muskulære spænd, der gør at barnet ligger bedre i omsorgsgivers arme på en måde frem for en anden.
Ved at observerer spædbarnet og os selv, kan vi få viden om, hvem det er, der har behov for behandling.
Når det er spædbarnet der har behovet, er der heldigvis også mange behandlingsmuligheder.
- Osteopati,
- Kiropraktik,
- Zoneterapi,
- fysioterapi,
- Kranie sakral terapi
- kropsterapi
I skal vælge den metode og behandler I er tryg ved.
Jeg tilbyder babymassage som kursus med det formål at styrke forældre/primære omsorgsgiveres kontakt og nærvær med baby. under kurset vil I blive undervist I at se asymmetri i babys krop.